Udviklingscenter for Børn og Familier søger familieplejekonsulent.
Udviklingscenter for Børn og Familier søger familieplejekonsulent.
Vil du være med til at skabe de bedst mulige rammer for børn og unge, der er anbragt i plejefamilie? Og trives du i et arbejde, hvor faglighed, relationer, koordinering og tæt tværfagligt samarbejde går hånd i hånd, så er det måske dig, vi søger som vores nye familieplejekonsulent.
Familieplejen er en del af Udviklingscenter for Børn og Familier (UBF) og består af fire familieplejekonsulenter.
Vores fælles mål er at finde de bedst mulige løsninger for det enkelte barn eller unge, når der er behov for anbringelse i plejefamilie.
I Familieplejen i Næstved Kommune arbejder vi ud fra en vision om, at alle anbragte børn og unge skal sikres et godt børneliv og have bedre muligheder i deres voksenliv. Vi har samtidig et stærkt fokus på, at børn og unge får mulighed for at udfolde og udvikle deres evner og kompetencer – både individuelt og i fællesskab med andre.
Vi arbejder ud fra, at børn og unge, der har behov for en familieanbringelse, fortrinsvis skal anbringes i netværkspleje eller plejefamilie frem for på institution, når det er den rette løsning for barnet.
Et tæt samarbejde med myndighed er en central del af jobbet
Som familieplejekonsulent bliver du en vigtig del af det samlede arbejde omkring barnet eller den unge. Du vil derfor have et tæt og forpligtende samarbejde med Børn- og unge rådgivere i Næstved Kommune.
Familieplejekonsulenter og sagsbehandleren har forskellige roller og ansvarsområder, men skal kunne arbejde tæt sammen om at skabe sammenhæng i indsatsen. Det kræver, at du kan indgå i en åben, konstruktiv og professionel dialog – også når sagerne er komplekse, eller perspektiverne er forskellige.
Du skal kunne koordinere, følge op, dele relevante faglige observationer og bidrage aktivt til fælles løsninger, samtidig med at du kan fastholde dit eget faglige ansvar og perspektiv.
Det er derfor vigtigt for os, at du har gode samarbejdsevner, er tydelig i din kommunikation og kan skabe tillidsfulde relationer til både myndighedssagsbehandlere, plejefamilier, børn og unge samt øvrige samarbejdspartnere.
Støtte, råd og vejledning til plejefamilierne
En central del af opgaven som familieplejekonsulent er at understøtte plejefamilierne i deres vigtige og til tider krævende opgave med at skabe trygge og udviklende rammer for de anbragte børn og unge. Du skal kunne tilbyde løbende støtte, faglig rådgivning og vejledning med udgangspunkt i det enkelte barns behov og plejefamiliens aktuelle udfordringer. Det indebærer blandt andet at hjælpe plejefamilierne med at forstå og håndtere barnets reaktioner, adfærd og følelsesmæssige behov samt understøtte deres kompetencer i at skabe stabilitet, trivsel og udvikling i hverdagen. Du skal kunne skabe et tillidsfuldt samarbejde med plejefamilierne, facilitere faglig refleksion og bidrage med konkrete pædagogiske perspektiver og handlemuligheder. Derudover skal du kunne identificere behov for yderligere støtte og indgå i en tæt dialog med relevante samarbejdspartnere for at sikre en helhedsorienteret indsats omkring barnet eller den unge. Rollen indebærer derfor også at være bindeled mellem myndighed og plejefamilien.
Vi forventer, at du
- Er uddannet pædagog, socialrådgiver eller har anden relevant socialfaglig uddannelse – gerne med relevant efteruddannelse,
- Arbejder helhedsorienteret og har blik for at inddrage relevante ressourcer omkring barnet, den unge og plejefamilien.
- Har erfaring med tæt tværfagligt samarbejde og trives med at samarbejde med rådgivere og andre fagprofessionelle.
- Kan skabe og vedligeholde professionelle relationer – også i komplekse og krævende situationer.
- Er tydelig og anerkendende i din kommunikation og kan håndtere forskellige faglige perspektiver på en konstruktiv måde.
- Kan formidle komplekse problemstillinger både mundtligt og skriftligt og udarbejde præcis og fagligt velfunderet dokumentation.
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og ansvarsfuldt og samtidig være en aktiv del af et kollegialt fællesskab.
- Har et skarpt blik for børn og unges trivsel og udvikling.
- Har kørekort og kan stille egen bil til rådighed.
Plejefamilierne modtager supervision i grupper. Det forventes, at du har erfaring med supervision og kan supervisere minde gruppe. Hvis du ikke allerede har denne erfaring, skal du gennemføre relevant kursus eller supervisoruddannelse som en del af din ansættelse.
Vi tilbyder
- Et fagligt stærkt team med fire familieplejekonsulenter
- En arbejdsplads, hvor et godt arbejdsmiljø prioriteres højt.
- Mulighed for faglig udvikling, supervision og løbende faglig sparring
- Stor fleksibilitet og indflydelse på din arbejdstilrettelæggelse.
- En arbejdsplads med høj aktivitet, hvor dagene aldrig er ens.
- Et kollegialt fællesskab, hvor faglige refleksioner og videndeling er en naturlig del af hverdagen.
- Samarbejde med vore mange plejefamilier.
- Mulighed for at deltage i temadage og kompetenceudvikling for plejefamilier i samarbejde med andre kommuner.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem den forhandlingsberettigede organisation.
Oplysninger om startløn og forventet løninterval
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.
Tiltrædelse 1. januar 2027.
Arbejdstid pr. uge 37 timer
Vil du vide mere? Kontakt:
Familieplejekonsulenter:
Bente-Marie Christensen
Mobil 2297 5803
benchr@naestved.dk
Signe Theil
Mobil:2446 2455
sthje@naestved.dk
Lykke Lauridsen
Mobil: 2545 0801
lypla@naestved.dk
Forstander Per Aarkrog
Mobil: 4031 3710
peaar@naestved.dk
Og på Næstved Kommunes hjemmeside. www.naestved.dk
Ansøgningsfrist: 13. november 2026
Samtaler forventes afholdt i uge 48.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.