Specialleder for de specialiserede tilbud på Kobberbakkeskolen
Har du mod på at være en del af et dynamisk ledelsesteam, der arbejder for at skabe læringsmiljøer for alle elever og stå i spidsen for et specialområde med høj faglighed?
Om Kobberbakkeskolen
Kobberbakkeskolen består af tre matrikler, hver med sin egen kultur, historie og elevsammensætning.
Skolen står midt i en spændende udviklingsproces med fokus på sammenhængskraft, fælles kultur og et højt fagligt ambitionsniveau. Vi møder alle elever med høje forventninger, omsorg og en grundlæggende tro på, at børn er kompetente og kan lykkes, når de møder mening, tryghed og passende udfordringer.
Vi arbejder ud fra et inkluderende børnesyn og insisterer på, at adfærd skal forstås, før den kan forandres. Vi vægter deltagelsesmuligheder og aktiv elevinddragelse højt og udvikler stærke læringsmiljøer, hvor alle elever oplever progression og trivsel.
Vi tror på, at en skole lykkes gennem professionelle fællesskaber, tydelig ledelsesretning og et fælles fokus på kerneopgaven: elevernes læring, trivsel og udvikling.
Om de specialiserede tilbud
Kobberbakkeskolens specialiserede tilbud består af:
- F-spor (indlæringsvanskeligheder og kognitivt funktionsniveau under normalområdet)
- H-spor (sociale og emotionelle udfordringer)
- I-spor (forhøjet angstniveau og udviklingsforstyrrelser, kognitivt indenfor normalområdet)
- Bevægelsen fra de specialiserede tilbud til de brede almene fællesskaber
Vores specialiserede tilbud er placeret på to af vores afdelinger. De specialiserede tilbud er primært placeret på afdeling Sydby, hvor du vil have din base.
Stillingen
Som specialleder bliver du en del af et dedikeret ledelsesteam, hvor samarbejde, fælles retning og gensidig støtte er grundlæggende værdier. Du får ansvar for skolens specialiserede tilbud og skal bidrage til sammenhæng og kvalitet på tværs af matrikler og personalegrupper.
Du skal være synlig for eleverne, tilgængelig for medarbejdere og en naturlig samarbejdspartner for forældre.
Dine opgaver omfatter bl.a.:
- daglig ledelse og pædagogisk sparring med medarbejdere
- tæt samarbejde med ledelsesteamet om retning, kultur og strategisk udvikling
- opfølgning gennem praksisnære samtaler, klasserumsbesøg og faglige refleksionsrum
- udvikling af professionelle fællesskaber og stærke samarbejdsstrukturer
- koordinering, planlægning og gennemførsel af visitationer
Om dig
Vi søger en specialleder med faglig tyngde, engagement og strategisk overblik – en leder, der kan styrke vores fælles fundament og bidrage til én samlet skole med tydelig retning og stærke professionelle fællesskaber.
Du har blik for både mennesker og systemer og forstår, at relationer og retning går hånd i hånd. Du trives med kompleksitet, står roligt i modvind og skaber tryghed og klarhed omkring dig.
Vi søger en leder, der:
- har en relevant pædagogisk baggrund
- arbejder målrettet med professionel kapital som udviklingsramme
- prioriterer medarbejdernes faglighed, stærke samarbejder og gode strukturer
- omsætter strategiske mål til tydelig praksis i hverdagen
- har en stærk relationel tilgang og bygger tillidsfulde samarbejder
- er nærværende i undervisningsmiljøerne og i dialogen med medarbejdere, elever og forældre
- arbejder systematisk med opfølgning, kvalitet og udvikling
- ser ledelse som holdsport og bidrager konstruktivt til et stærkt ledelsesteam
- har mod, faglighed og ambitioner på både elevernes og medarbejdernes vegne
Vi tilbyder
- en udviklingsorienteret skole med stort potentiale og stærke fagligheder
- mulighed for at præge retning, kultur og fælles praksis på tværs af matrikler
- et tæt og engageret ledelsesteam med loyal og konstruktiv samarbejdskultur
- medarbejdere med høj faglighed og stort engagement
- en spændende og meningsfuld lederrolle med både strategisk og praksisnær indflydelse
Vil du være med?
Vi glæder os til at høre, hvordan du kan bidrage til at styrke Kobberbakkeskolens professionelle kultur og skabe deltagelsesmuligheder for alle elever.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse 1. juni 2026.
Vil du vide mere, så ring gerne til konst. Skoleleder Troels Heilmann på tlf. 2399 4159, vi ser gerne du kommer og besøger os inden du sender din ansøgning.
Ansøgningsfrist 22. april 2026
Ansættelsessamtaler: Der forventes at afholde to ansættelsessamtaler i uge 18.
Vi glæder os til at høre fra dig.