Pædagogmedhjælper til Holmegaardskolens SFO afd. Toksværd 25 timer
Har du lyst til at være en del af en SFO i udvikling, hvor du selv kan være med til at sætte dit aftryk, skal du læse videre her. Vi søger en pædagogmedhjælper til vores SFO i Toksværd.
Du bliver en del af et team med 5 pædagoger og 3 medhjælpere, hvor opgaven er at skabe et attraktivt SFO-tilbud sammen med dine kollegaer og ledelsen. Vi vægter både relationen til børn og forældre og udviklende aktiviteter højt. Du vil blive tilknyttet vores store børn, men vil ved fravær også skulle dække ind hos de små.
Holmegaardskolen er en distriktsskole i Næstved med ca. 900 elever og ca. 120 medarbejdere fordelt på 2 matrikler.
Holmegaardskolens SFO er fordelt på to matrikler i Toksværd og Fensmark.
Vi søger en pædagogmedhjælper, der
- Er glad for samværet og arbejdet med børn i aldersgruppen 5-13 år
- Er interesseret i at tage del i udviklingen af vores SFO
- Arbejder ud fra en anerkendende tilgang med fokus på barnets ressourcer
- Bidrager med faglig og kollegial sparring
- Er en klar og tydelig voksen, som udviser glæde og empati i arbejdet med børnene
- Kan og har lyst til at arbejde i et tværprofessionelt arbejdsfelt.
- Er mødestabil, loyal og kan arbejde i SFO’ens åbningstid, hvor kerneopgaven ligger.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.
Tiltrædelse 1. august 2025.
Arbejdstid pr. uge 25 timer.
Vil du vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til souschef Mie Fini Kaiser på tlf. 2348 5407 eller mail: miefka@naestved.dk eller SFO-leder Nicolaj Schjøtz tlf. 2334 9884 eller mail: nisha@naestved.dk
Ansøgningsfrist er onsdag den 28. maj 2025. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 23.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.