Vagtcentralassistent ved Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning søger en vagtcentralassistent til tiltrædelse 1. december 2025.

Du vil indgå i et team på 6 medarbejdere, der på skift varetager ansvaret for vagtcentralen døgnet rundt, i henhold til en fastlagt vagtplan. Det betyder at man det meste af tiden sidder alene på vagtcentralen. 
Hver medarbejder bringer sine unikke kompetencer i spil, og sammen løfter vi opgaverne som et stærkt team, så borgere og samarbejdspartnere altid oplever hurtig, professionel og serviceorienteret hjælp.

Arbejdsopgaver

  • Telefonbetjening - Opkald fra ældreplejen, forsyningsselskaber, boligselskaber mv.
  • Alarmbehandling (1-1-2, ABA, AIA, Nødkald, Elevator, Tekniske alarmer mv).
  • Vedligeholde og oprettelse af kundedata i diverse systemer
  • Vedligeholde og formidle egne tildelte ansvarsområder 

Arbejdstid
Som vagtcentralassistent arbejder man i 12 timers vagter med hhv. dagvagter og nattevagter i rul hhv. kl. 05.55 til 18.00 og kl. 17.55 til 06.00, alle ugens dage inkl. helligdage.

Hvad laver vagtcentralen
Den døgnbemandede vagtcentral hos Midt- og Sydsjællands Brand & Redning er omdrejningspunktet for meget af det arbejde, som der udføres for borgerne og kommunen.
Det er her, at opgaverne modtages og disponeres fra.
Vi fungerer som Call Center for bla. Ældreplejen og forsyningsvirksomheder uden for åbningstiden. 
Der udføres også mange forskellige former for digital overvågning for borgere og offentlige institutioner og virksomheder. Ud over at behandle 1-1-2 og automatiske brandalarmer (ABA) overvåges også elevator alarmer, nødkald, overfaldsalarmer, tyverialarmer og øvrige tekniske alarmer.
Vi overvåger flere institutioner med videoovervågning. Bla. foretager vi elektronisk rundering/overvågning af biblioteker i tidsrummet hvor der er åbent uden personale.
Vi modtager og disponerer meldinger fra 1-1-2 om brand, redning, miljøuheld i de fire ejerkommuner. Operatøren sikrer sig, at det relevante mandskab og køretøjer afsendes til skadestedet.

Vi tilbyder 

  • En spændende arbejdsplads, hvor dagene sjældent er ens og hvor der til tider kan være travlt med mange bolde der skal holdes i luften
  • Gode kolleger, og stærke teams 
  • Stor grad af selvstændighed og ansvar

Ønskede kvalifikationer 

  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner, herunder solid menneskelig og social forståelse for borgernes henvendelser og forventninger
  • Trives i et til tider hektisk arbejdsmiljø 
  • Højt brugerniveau inden for IT- og kommunikation
  • Kendskab til arbejdet på en kontrolcentral eller et callcenter
  • Gerne kendskab til beredskabsverden
  • Serviceminded, og en høj grad af fleksibilitet, ansvarsfølelse, stabilitet og professionalisme
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i pressede situationer
  • Trives med at arbejde alene både i dag og nattevagter

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og DOBL/FOA. 

Tiltrædelse: 1. december 2025.

Arbejdstid: Fuldtid med skiftende arbejdstider. 

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Lars Lassen på tlf. 2945 5391 i tidsrummet mandag – fredag kl. 10-14 eller på mail: lalas@msbr.dk

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 21. oktober 2025.

Ansættelsessamtaler: Tirsdag den 28. oktober 2025.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobkategori: Beredskab & Kørsel
Stillingsbetegnelse: Vagtcentralassistent
Antal stillinger: 1
Afdeling:
Midt- og Sydsjællands Brand & Redning
Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon 5588 5588