– Vil du være med til at sætte retning for vores udskoling og skabe endnu flere deltagelsesmuligheder for alle?
Er du optaget af, hvordan vi skaber en udskoling, hvor både elever og medarbejdere lykkes?
Kan du se dig selv som en nærværende leder, der både tør sætte retning, stille skarpt på kerneopgaven og gå tæt på praksis?
Så er det måske dig, vi leder efter!
På Ellebækskolen søger vi en udskolingsleder, der har lyst til at blive en vigtig del af vores ledelsesteam og være med til at forme den fortsatte udvikling af vores udskoling.
Vi er allerede godt i gang.
Fra dette skoleår har vi organiseret os i årgangsteams og arbejdet systematisk med co-teaching. Det giver os nye muligheder for at tænke undervisning, fællesskaber og deltagelse på nye måder – men det stiller også krav til tydelig ledelse, fælles retning og vedholdenhed.
Her får du en vigtig opgave.
Din vigtigste opgave bliver at få vores nye organisering til at leve
Vi har taget hul på en spændende rejse med årgangsteams og co-teaching. Nu skal vi sammen finde ud af, hvad det betyder for vores praksis – og hvordan vi hele tiden bliver dygtigere.
Du får derfor en central rolle i at lede, understøtte og styre den fortsatte udvikling af vores årgangsteams og co-teaching.
Det handler ikke om at have alle svarene på forhånd.
Det handler om at være nysgerrig, sætte retning, skabe struktur og få medarbejderne med. Om at holde fast, når noget bliver svært, og samtidig have blik for de muligheder, der opstår undervejs.
Du skal være tæt på medarbejderne og tæt på elevernes hverdag – og du skal kunne omsætte vores ambitioner til noget, der kan mærkes i praksis.
Vi tror på brede børnefællesskaber
På Ellebækskolen tror vi på, at alle børn og unge skal have mulighed for at være en del af fællesskabet.
Vi arbejder derfor målrettet på at skabe brede almene børnefællesskaber, hvor flere elever kan deltage, lære og trives sammen.
Det gælder også vores specialområde.
Som udskolingsleder får du ledelsesansvar for vores niveau 1-specialklasser, som er tæt koblet til de almene årgange. Det giver nogle helt særlige muligheder for at arbejde med deltagelse, fleksible læringsmiljøer og fællesskaber på tværs.
Vi er ikke i mål – og det skal vi heller ikke være. Men vi har en tydelig ambition:
Vi vil skabe skole for flere sammen.
Du bliver en del af et stærkt ledelsesteam
Du bliver en del af et erfarent og stabilt ledelsesteam bestående af skoleleder, afdelingsledere, specialleder, administrativ viceskoleleder og SFO-leder.
Vi arbejder tæt sammen og tror på, at god ledelse både handler om at kunne stå på egne ben og om at bruge hinanden aktivt.
Vi har højt til loftet, plads til humor og en fælles ambition om at gøre en forskel for vores elever og medarbejdere.
Som udskolingsleder får du mulighed for at præge både den daglige ledelse og den mere langsigtede udvikling af vores udskoling.
Den endelige fordeling af opgaver og ansvarsområder finder vi sammen – og vi er nysgerrige på, hvad netop du kommer med.
Vi leder efter dig, der
Hos os får du
Og så har vi en grundlæggende tro på, at den voksne bærer ansvaret for relationen, og at vi altid må være nysgerrige på hele barnet og den sammenhæng, barnet er en del af.
Om Ellebækskolen
Ellebækskolen består af to afdelinger:
Vi har samlet ca. 800 elever.
På Kalbyris går eleverne fra 4.–9. årgang, og det er her, du som udskolingsleder får din daglige gang.
Vi er en skole i bevægelse – fagligt, organisatorisk og kulturelt.
Og vi leder efter dig, der har lyst til at bevæge dig med os.
Vil du være med?
Hvis du kan se dig selv i en lederrolle, hvor udvikling, tydelig retning, stærke medarbejderfællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle går hånd i hånd, vil vi meget gerne høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Oplysninger om startløn og forventet løninterval
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.
Tiltrædelse 1. november 2026 eller hurtigst muligt.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Tanja Skuldbøl på tlf. 2946 3657 eller nuværende Udskolingsleder Sandra Emig på tlf. 2434 9103.
Ansøgningsfrist onsdag den 16. september 2026.
Ansættelsessamtaler:
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi glæder os til at høre fra dig!