Teamleder til tværfagligt udekørende team i Røjleparken - Ældreområde Distrikt NordVest i Næstved Kommune

Er du god til at bedrive faglig ledelse og sætte borgeren først.

Har du en solid sundhedsfaglig baggrund, holder du af at sætte borgeren først, og vil finde det inspirerende at bidrage til kompetent forandrings- og forankringsledelse i en organisation med små tværprofessionelle team. Så er der en ledig stilling som teamleder i Distrikt NordVest for et velfungerende tværfagligt udekørende team i Fensmark.

Vi er en organisationen som består af 800 medarbejdere der yder pleje, træning, sygepleje og praktisk hjælp. Vi har skarpt fokus på rehabilitering til omkring 1000, primært ældre borgere, der enten bor i plejebolig, eller modtager besøg af hjemmeplejen.

Vi er i fuld gang med at implementere ”Vi ses i morgen” hvor målet er at arbejde i små teams tæt på en mindre gruppe af borgere. 

Du får et tæt samarbejde med et kompetent lederteam, og ledelsen af 2 små teams á ca. 15-18 medarbejdere pr. team. Teamet understøttes af drift-support. Der er fokus på den borgercentrede omsorg, faglige og situationsbestemte ledelse af de små teams.

Du kan se job- og personprofil her. 
I den kan du læse hvilke personlige og faglige kompetencer du skal være i besiddelse af, for at komme i betragtning til stillingen.

Ved ansættelse som frontleder i Næstved Kommune kræves der en kortere, praksisnær uddannelse. 

Præsentation af Distrikt NordVest
Distrikt NordVest er et af 2 distrikter under Center for Sundhed og Ældre i Næstved Kommune. Distriktet består af 9 hjemmeplejeteams og 13 plejecenterteams.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Oplysninger om startløn og forventet løninterval  
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.

Tiltrædelse den 1. november 2026.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte distriktschef Marie Louise Dilling Hansen på tlf. 4014 8207 for en aftale om et besøg og yderligere drøftelse af stillingens indhold.

Ansøgningsfrist mandag den 7. september 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 15.  september 2026.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobkategori: Ledelse
Stillingsbetegnelse: Teamleder
Antal stillinger: 1
Afdeling:
Distrikt NordVest
Lokation: Enggårdsvej, 1, 4700, Næstved

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved

Telefon 5588 5588