Team Ejendomsdrift i Næstved Kommune søger verdensmestre i teknisk service - skal du med på holdet?

Team Ejendomsdrift I Næstved Kommune varetager ikke mindre end drift og vedligeholdelse af alle kommunens ejendomme på ca. 500.000 m2 bygningsmasse - plus alt det andet.

Vi er et stærkt hold bestående af ca. 75 tekniske servicemedarbejdere, og hertil søger vi 1 super god kollegaer og teamplayer til varetagelse af drift- og serviceopgaver i Team Næstved Svømmehal.

Har du flair og interesse for ejendomsdrift - og kan du planlægge og koordinere store som små opgaver, så læs med her.

Vi tilbyder dig en travl hverdag med både kendte og ukendte opgaver. Du vil opleve fleksibilitet og frihed under ansvar med mulighed for indflydelse på egen arbejdsdag. Vi er et hold af teamplayere, som sparrer med hinanden – og vi har en arbejdsplads med gode muligheder for uddannelse og udvikling – både fagligt og socialt.

Arbejdsopgaverne vil være mange og dagene vil aldrig være ens. Du vil bl.a. kunne forvente:

  • Tilsyn med alle bygninger (skader, hærværk m.m.)
  • Indgå i daglige drift- og vedligeholdelses opgaver inkl. tekniske installationer
  • Kontakt/dialog med brugere, kollegaer, samarbejdspartnere, leverandører og håndværkere
  • Brug af IT-redskaber til bl.a. opgavestyring og dokumentation
  • Ad-hoc opgaver af alle slags

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes ansøgning.

Vi har forventninger til dig – både fagligt og personligt!

Det er vigtigt for os, at du er omstillings- og udviklingsparat, da vi stiller krav om efteruddannelse inden for svømmebadsteknik.

Vi forestiller os desuden, at du

  • er struktureret, proaktiv og løsningsorienteret
  • er god til at planlægge og koordinere store som små opgaver
  • kan bevare det rolige overblik i en travl hverdag med mange bolde i luften
  • er udadvendt og har nemt ved at samarbejde
  • er fleksibel og loyal
  • er en frisk og positiv person
  • trives i et travlt og omstillingsparat miljø.
  • er tålmodig og trives blandt mennesker - børn, unge og ældre 
  • kan arbejde selvstændigt
  • er fortrolig med IT-redskaber og FM-systemer
  • har kørekort (B)

Erfaring med ejendomsdrift er en fordel men ikke et krav.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået imellem KL og FOA. 

Tiltrædelse 1. juli 2025 – om muligt før.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Driftsleder Chris Herluf Carlsen på tlf. 2169 7890.

Ansøgningsfrist torsdag den 22. maj 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 22.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobkategori: Teknisk service & Ejendom
Stillingsbetegnelse: Teknisk servicemedarbejder
Antal stillinger: 1
Afdeling:
Svømmehal
Lokation: Vandets Kvarter 1, 4700 Næstved

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved

Telefon 5588 5588