Ældreområdet i Næstved kommune er midt i en spændende forandringsproces, der vil forme vores måde at arbejde på. Den 1. september 2024 etablerede vi små tværfaglige teams, der skal varetage helhedsplejen omkring en mindre gruppe borgere for at optimere tilbuddet til borgerne og styrke vores faglighed.
Fra 1. februar 2026 søger vi en sygeplejerske til at drive og videreudvikle klinikken i Røjleparken. Klinikken ligger fysisk placeret i Centerbygningen i Røjleparken, som har den smukkeste udsigt til Holmegård mose og det gamle glasværk i Fensmark. Klinikken skal dække lokalområdets behov for klinikbesøg.
Selve plejehjemmet Røjleparken NV7 består af fire mindre bo-enheder. Som skaber et hyggeligt leve-bo miljø. Plejehjemmet er en del af distrikt NordVest i Næstved kommune. Distrikt NordVest er opdelt i fire klynger. Røjleparkens klynge består af plejehjem og hjemmepleje i Glumsø, Herlufmagle og Fensmark.
Stillingen er for dig, der trives med at arbejde selvstændigt, skabe udvikling og sikre gode, sammenhængende forløb for borgerne. – og som har lyst til at blive en del af et engageret fagligt og tværfagligt stærkt team i NV7.
Om stillingen
Som kliniksygeplejerske får du din faste base i klinikken i Røjleparken, hvor du får mulighed for at præge hverdagen, skabe struktur og udvikle klinikkens tilbud, arbejdsgange og faglighed i forhold til borgerne og andet personale. Samtidig bliver du en del af det engagerede personale i NV7, hvor du bringer din faglighed i spil og bidrager, når klinikken ikke er fuldt booket.
De første seks måneder får du tid og ro til at lande godt i rollen – derfor indgår du ikke i weekendvagt. Herefter indgår du i weekendvagt hver tredje uge.
Du får ansvaret for den daglige drift af klinikken og bliver den, der sikrer sammenhæng og kvalitet i borgerforløbene. Men du står ikke alene – sygeplejerskerne i Røjleparken NV7 og hjemmeplejen NV25 træder til ved ferie og fridage, så både du og borgerne kan være trygge ved, at klinikken altid er i gode hænder.
Dine opgaver vil blandt andet være, at
Du får
Vi forventer at du
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og DSR.
Tiltrædelse den 1. marts 2026 eller snarest muligt.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere eller har du lyst til at besøge Røjleparken, er du velkommen til at kontakte teamleder Tine Kirsted på tlf. 2545 1417.
Ansøgningsfrist torsdag den 8. januar 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.