NV27 søger sygeplejerske til den udekørende hjemmepleje i Distrikt NordVest, Næstved Kommune.
Har du lyst til at bruge din sygeplejefaglighed tæt på borgerne – og samtidig være med til at udvikle et stærkt tværfagligt team?
Så har vi en spændende mulighed til dig.
I NV27 søger vi en engageret og fagligt stærk sygeplejerske, som har lyst til at blive en del af vores udekørende team. Vi er i gang med at styrke og udvikle vores team, og derfor får du en særlig mulighed for at sætte dit præg på både den faglige udvikling, samarbejdet og vores fælles hverdag.
En arbejdsplads med plads til faglighed og medansvar
Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi arbejder sammen og bringer vores forskellige fagligheder i spil.
Som sygeplejerske hos os bliver du en vigtig del af et tværfagligt fællesskab, hvor vi har fokus på kvalitet, kontinuitet og den enkelte borgers behov. Du får mulighed for at bidrage aktivt til, hvordan vi organiserer vores arbejde, samarbejder og udvikler vores faglighed.
Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø, hvor der er plads til at stille spørgsmål, dele viden, tænke nyt – og selvfølgelig også til et godt grin i løbet af dagen.
Hvem bliver dine kolleger?
NV27 er en del af Distrikt NordVest og består af social- og sundhedspersonale, terapeuter og sygeplejersker. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper med borgerens mål, behov og livskvalitet som omdrejningspunkt.
Vi har vores daglige base på Symfonien, hvor både teamleder og driftssupporter er til stede. Det giver gode muligheder for hurtig sparring, koordinering og støtte, når hverdagen kræver det.
Vi er på vej ind i en spændende udvikling
I Næstved Kommune arbejder vi med ”Vi ses i morgen”, hvor genkendelighed, kvalitet og tryghed for borgerne er centrale elementer.
Det betyder blandt andet, at vi har fokus på kontinuitet og stærke relationer til borgerne. Som sygeplejerske spiller du en central rolle i at sikre, at borgerne oplever sammenhæng og høj kvalitet i deres forløb.
Du får derfor en hverdag, hvor du både skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv del af det tværfaglige samarbejde.
Vi forestiller os, at du
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være, at
Om Distrikt NordVest
Vi er ét af to distrikter i Næstved Kommune under Center for Sundhed og Ældre. Vores arbejde tager udgangspunkt i borgernes livshistorie og mål – og vi arbejder rehabiliterende og tværfagligt for at støtte den enkelte i at mestre egen tilværelse.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og DSR.
Oplysninger om startløn og forventet løninterval
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.
Tiltrædelse den 1. december 2026 eller snarest muligt.
Arbejdstid pr. uge 37 timer i blandede vagter.
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte teamleder Benedikte Blicher på telefon 2545 1801.
Ansøgningsfrist onsdag den 14. oktober 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 42+43
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.