Brænder du for udvikling i børnehøjde?
Er du god til samarbejde og en faglig dygtig, engageret, initiativrig samt handlekraftig sprogpædagog, så er det lige dig, vi søger!
Vi er en daginstitution i Kalbyriskvarteret i Næstved med ca. 65 børn i alderen 0–6 år fordelt på to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. Vi ligger tæt på skov og har gode transportmuligheder lige ved døren.
Hos os møder du et hus med et stort hjerte, hvor vi arbejder procesorienteret og har Marte Meo som pædagogisk fundament. Vores visioner er levende og styrende for den daglige praksis, og vi har et stærkt fokus på børns trivsel, udvikling, læring og dannelse i tæt samarbejde med forældrene.
Vi skaber et trygt og omsorgsfuldt miljø for børnene, hvor vores kerneværdier – anerkendelse, respekt, åbenhed, ansvarlighed og nysgerrighed – gennemsyrer hverdagen. Vi ved, at børn kun kan udvikle sig og trives, hvis de er trygge. Derfor prioriterer vi den tætte relation mellem barn og voksen fra den første dag i dagtilbuddet.
Du vil blive en del af et fagligt miljø med fokus på kvalitet, inddragelse, selvledelse og tværfagligt samarbejde. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor alle børn føler sig set, hørt og forstået. Vi nyder at være aktive sammen – både ude og inde – og vores legeplads bliver brugt flittigt hele året rundt. Samme gælder vores 2 nyindkøbte el ladcykler.
Vi vægter forældresamarbejdet højt og har en åben og tryg dialog, hvor respekt, tillid og forståelse er i centrum. Hos os er relationer og fællesskab ikke bare ord. De er fundamentet for vores pædagogiske praksis.
Vi tilbyder
Pilegården søger en nærværende, engageret og fagligt stærk sprogpædagog både til vuggestuen og børnehaven, hvor du bliver en del af et team med pædagoger, 1 pædagogisk assisten og 3 medhjælpere.
Vi søger dig, der
Relevant uddannelsesbevis vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og BUPL.
Tiltrædelse 1. august 2026.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Daglig leder Anri Zeltins på telefon 4041 6312.
Ansøgningsfrist mandag den 19. juni 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser rigtig meget frem til at modtage din ansøgning!
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv.