Social- og sundhedsassistent til vores skønne plejeboliger på Bakkegården, Distrikt Sydøst.
Da en af vores Social og sundhedsassistenter, skal læse til sygeplejerske, har vi på Bakkegården en ledig stilling. Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt i blandede vagter, naturligvis med afsæt i, at det kan fungere for alle. Timetallet kan forhandles. Vi arbejder hver 2. weekend.
Brænder du for at arbejde med borgere i plejebolig? Ønsker du at give vores borgere en meningsfuld hverdag med aktivitet og glæde, samt medvirke til at løse sundhedsfaglige og rehabiliterende opgaver? Så har du nu muligheden for at blive en del af et meget velfungerende team på Bakkegården.
Vi tilbyder
- 24 borgere med stor lyst til livet
- Tre midlertidige pladser
- engagerede pårørende
- dygtige, kreative og dedikerede kolleger
- arbejde i et tværfagligt team, der løser opgaverne i tæt samarbejde
- en dynamisk og udviklende arbejdsplads med fokus på borgeren og den høje faglighed
- mulighed for faglig og personlig udvikling
- kontinuerligt fokusering på arbejdsglæde og god energi
- en røgfri arbejdsplads
- ALT i ALT en spændende stilling, hvor du har mulighed for at få alle dine kompetencer i spil
Som social og sundhedsassistent skal du medvirke til
- at skabe livskvalitet og glæde for vores borgere i plejeboligerne
- at borgerne medinddrages og sikres tryghed
- at borgerne får en meningsfuld, aktiv og positiv hverdag
- et positivt og konstruktivt samarbejde med såvel borgere, pårørende og kolleger såvel internt i teamet, som med eksterne samarbejdspartnere
- videndeling og faglig udvikling
Konkrete arbejdsopgaver
- udføre komplekse plejeopgaver i tværfagligt samarbejde
- bidrage til forebyggelse af indlæggelser
- navigere professionelt i borgernes private omgivelser
- anvende din stærkt funderede faglighed i den tværfaglige indsats
- udarbejde handleplaner, hvor såvel mål som delmål er klart formuleret, hvor handlingerne er konkrete og tydeligt beskrevet og sikrer opfølgning
- arbejde motiverende i forhold til borgerne og dine samarbejdspartnere
- vejlede og supervisere elever, studerende og kolleger
- være samarbejdsvillig i opgaveløsningen
- bidrage med kreative løsningsforslag, samtidig med du arbejder struktureret og målrettet
- vejlede og støtte borgere samt pårørende i deres hverdag
- planlægge og deltage i aktiviteter, samt samvær ud fra den enkelte borgers ressourcer og behov
Kvalifikationer og kompetencer
- du er uddannet social- og sundhedsassistent
- du har erfaring og særlig interesse for arbejdet med ældre og demente
- er smidig, rummelig og samarbejdsvillig i opgaveløsningen
- kan navigere professionelt i forhold til borger, pårørende og kolleger
- ser muligheder og har mod på og evner til at gå nye veje
- er kreativ, har interesse og er glad for fysisk udfoldelse også udendørs
- anvender din stærkt funderede faglighed i den tværfaglige indsats
Relevant uddannelsesbevis vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.
- Via Linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling.
I oversigten vælges Næstved kommune og næste kolonne vælges overenskomst som
er syge- og sundhedspersonale Basis KL og til sidst vælges stilling = social og
sundhedsassistent
Tiltrædelse
Snarest muligt.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte teamleder Anne-Mette Hartmann Olesen for yderligere oplysninger på tlf. 25451362.
Ansøgningsfrist
Den 10/9-26
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Næstved Kommune er en værdibaseret organisation med udgangspunkt i værdierne: Dialog, helhed og tillid.
Ældreområdet er en del af Center for Sundhed og Ældre. Det er opdelt i 2 distrikter hvert bestående af et hjemmeplejeområde samt et antal plejecentre. Distriktet varetager opgaver indenfor rehabilitering, pleje og omsorg, sygepleje, træning og aktiviteter.