Skab store øjeblikke i små menneskers liv - Bliv dagplejer i Næstved Kommune.

Vi søger blandt andet i landområderne: Mogenstrup/Tappernøje/Brøderup, Toksværd/Holme-Olstrup og Fuglebjerg.

Er du passioneret, når det gælder børns trivsel og udvikling? Har du lyst til at gøre
en forskel for næste generation? Vil du sætte pris på at arbejde i eget hjem med frihed
til at planlægge din dag med fire skønne børn?

Hvis du kan svare ja, er det måske dig, der skal være en uundværlig del af vores
dedikerede team som dagplejer i Næstved Kommune. 

Dine kvalifikationer

  • Du elsker børn og ønsker at bidrage positivt til deres livslange læring og udvikling.
  • Du har grundlæggende viden om børns udvikling og omsorg.
  • Du kan skabe et trygt og støttende miljø for børnene.
  • Din familie åbner gerne jeres hjem for fire børn i alderen fra 0-3 år og for deres forældre.
  • Du kan både arbejde selvstændigt og samarbejde med andre dagplejere og faggrupper som
    ergo- og fysioterapeuter, talepædagoger og pædagogiske konsulenter.

Vi tilbyder

  • Omfattende vejledning og støtte, så du får en god start som dagplejer. Vores erfarne team er altid klar
    til at hjælpe dig med at skabe et positivt og stimulerende miljø for børnene og for dig.
  • En arbejdsplads med gode normer og værdier som bygger på tillid, respekt, ansvarlighed, dialog og
    godt arbejdsfællesskab.
  • En arbejdsuge, hvor du står til rådighed i op til 48 timer. Du får samtidig 7 ekstra afspadseringsdage
    om året, som kompensation for den lange arbejdstid, relevante kurser samt interne uddannelser,
    som er med til at udvikle dig som menneske og fagperson.

Der er flere fordele ved at arbejde i eget hjem

  • Frihed til selv at planlægge din egen hverdag.
  • Fælles børneaktiviteter med dine kollegaer.
  • Skattefradrag på 60 % udover de personlige fradrag. Det giver en relativ høj
    udbetaling efter skat.
  • Ingen udgifter til transport eller transporttid til og fra arbejde, da du arbejder i eget hjem.

Vi ansætter både uddannede og ikke-uddannede. 

  • Du kan se job- og personprofil for pædagogisk uddannede her.
  • Du kan se job- og personprofil for pædagogisk assistent uddannede her.
  • Du kan se job- og personprofil for uuddannede her

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.

Som dagplejer får du et ekstra skattefradrag på 60 % udover de personlige fradrag. Dette skal blandt andet dække slid på hjemmet og forplejning til børnene.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende. 

Tiltrædelse sker løbende

Arbejdstid 48 timer pr. uge i eget hjem.

Vil du vide mere 
Hvis du har lyst til at vide mere om jobbet som dagplejer, kan du finde yderligere information på www.dagplejennaestved.dk

Du er også meget velkommen til at kontakte vores fællestillidsrepræsentant Helle Andersen på telefon 4050 3983.

Du kan også kontakte dagplejekonsulent Susanne Bülow Hansen på telefon 2545 0059.

De kommer gerne forbi til en uforpligtende snak.

Ansøgningsfrist søndag den 19. april 2026
  
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 


Næstved Kommune har pr. 1. januar 2020 indført røgfri arbejdsdag

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobkategori: Undervisning, Børn & Unge
Stillingsbetegnelse: Dagplejer
Antal stillinger: 5
Afdeling:
Dagplejen i Næstved
Lokation: Rådmandshaven 20, 4700, Næstved

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved

Telefon 5588 5588