Sagsbehandler med stærke beskæftigelses faglige kompetencer til samarbejdet med unge ledige aktivitetsparate

Center for Arbejdsmarked – Næstved søger sagsbehandler med stærke beskæftigelses faglige kompetencer til samarbejdet med unge ledige aktivitetsparate. 

Kan du se dig selv, som den tværfaglige koordinerende sagsbehandler der motiverer og samarbejder beskæftigelsesrettet med unge under 30 år. Har du stort fokus på mulighederne for job og uddannelse?

Stillingen er en kombineret stilling, hvor du både varetager sagsbehandling og jobformidling.

Og har du mod og kan se mulighederne i den kommende beskæftigelsesreform, hvor du kan arbejde indenfor et højt prioriteret område i Næstved kommune. Så er du måske vores nye kollega.

Dit nye team 
Vi er 8 sagsbehandlere og 1 faglig koordinator i faggruppen, der arbejder med aktivitetsparate unge. Vi vægter høj faglighed og et godt arbejdsmiljø. Vi understøtter hinanden, med forskellige interesse og kompetenceområder, ved fælles sparring. Vi samarbejder med Center for Unge og Uddannelse, hvor flere indsatser er samlet. Vi samarbejder med virksomhedsservice, der har den opsøgende kontakt til virksomhederne og supporterer os med forskellige virksomhedsrettet indsatser, blandt andet job- og inspirationsbanken, hvor vi kan finde job og praktikker til vores unge.

Vi arbejder samarbejder også med unge, der er i målgruppen for et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb (STU) samt unge mennesker, der skal have deres sag forelagt rehabiliteringsteamet, med henblik på vurdering af deres muligheder for en reduceret tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Det er vigtigt for os at vi bidrager med vores fokus på beskæftigelse og uddannelse, så unge får mulighed for at opnå en meningsfuld tilværelse

Din rolle 
Det er afgørende, at du har en oprigtig interesse i at samarbejde med unge med forskellige udfordringer om at finde retning, Du arbejder helhedsorienteret og er den unges koordinerende sagsbehandler og jobkonsulent. Din tilgang er ressourceorienteret. Du formår at skabe tillidsfulde rammer og du skaber naturligt relationer også når det bliver komplekst.  Det er vigtigt, at den unge er med i processen.

Om arbejdet som sagsbehandler og jobformidler 

  • Du er opsøgende og tydelig i dit samarbejdet med de unge og virksomhederne, og fokuserer på, at det er arbejdsmarkedet og vejen dertil der er omdrejningspunktet
  • Du arbejder med inddragelse af de unge og arbejdsgiverne, så disse tager ansvar og ejerskab i forløbet
  • Du foretager løbende, meningsfulde og effektive opfølgninger, hvor fokus altid er på vejen tilbage til arbejdsmarkedet eller uddannelse
  • Du afklarer og udvikler den unges fremtidige arbejdsmarkedstilknytning, herunder laver indstillinger til rehabiliteringsteamet og følger borgere under STU forløb.
  • Du deltager aktivt i faglig sparring
  • Du bidrager til et positivt arbejdsmiljø – i Næstved arbejder vi med et regenerativt mindset.

Vi søger dig som

  • har en relevant uddannelse og erfaring fra beskæftigelse eller arbejdet med unge
  • kan skabe tillidsfulde rammer og håndtere konfliktfyldte situationer
  • kan se den unges potentiale og støtter den unge i troen på, at kunne bidrage 
  • mestrer den gode jobrettede samtale med unge, hvor du med relevant arbejdsmarkedsviden og samtaleteknik (den motiverende samtale) kan understøtte borgeren i selv at tage ansvar i egen sag og proces
  • du mestrer den virksomhedsrettede kontakt med fokus på progression mod lønnede timer, eller har interesse i at lære det.
  • har en anerkendende tilgang og er god til det relationelle arbejde
  • Du strukturerer dine arbejdsopgaver selvstændigt - administrativt og praktisk
  • Du hviler i din faglighed, og kan agere på egen hånd, men søger sparring og støtte, når det er nødvendigt

Grundig oplæring
Det er vigtigt for os, at du får en god start i dit nye arbejde. Du vil, uanset hvem du er, få en individuel introplan med udgangspunkt i de kompetencer og erfaringer, du kommer med. Der vil være tæt støtte fra kolleger de første 3 måneder, som tager udgangspunkt i dit faglige fundament.

Der vil ligeledes være en løbende forventningsafstemning i forhold til din oplæringsplan. 

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte teamchef Helle Nygaard på telefon 25450461

Løn- og Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i forhold til overenskomst indgået mellem KL og Dansk Socialrådgiverforening og HK

Tiltrædelse
Ansættelsen er med tiltrædelse den 1. juli 2025 eller snarest der efter

Arbejdstid
Fuldtid 37 timer, med fleksible rammer 

Vi har fleksibel fredag, hvor jobcenteret er lukket for borger fremmøde og mange vælger at arbejde hjemmefra

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag

Ansøgningsfrist
Onsdag den 4. juni 2025

Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24 2025

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobkategori: Administration & Sagsbehandling
Stillingsbetegnelse: sagsbehandler med stærke beskæftigelses faglige kompetencer til samarbejdet med unge ledige aktivitetsparate
Antal stillinger: 1
Afdeling:
Center for Arbejdsmarked
Lokation: Birkebjerg Alle, 1, 4700, Næstved, Danmark

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved

Telefon 5588 5588