Har du erfaring med fysisk planlægning og styring af arealudviklingsprojekter, er det måske dig vi søger til at realisere Industrial Hub Zealand, en af de 11 kommende nationale industriparker, i et spændende tværfagligt miljø på tværs af Næstved og Vordingborg Kommuner?
Om Industrial Hub Zealand
Næstved og Vordingborg Kommuner er gået sammen i et stærkt partnerskab om udviklingen af Industrial Hub Zealand ud fra et ønske om at udnytte potentialet for vækst og udvikling på Sydsjælland, som den kommende Femern Bælt forbindelse vil skabe. Projektet er fortsat i opstartsfasen, og der er rig mulighed for at være med til at præge den fysiske udvikling af industriparken. Der er stærk politisk opbakning i begge kommuner til projektet og klare målsætninger for arbejdet. Der er nedsat en politisk styregruppe med de to borgmestre for bordenden. Nu mangler vi bare dig, der kan drive projektet videre.
Omdrejningspunkt i samarbejdet
Som projektleder forventes du, at have det samlede overblik over udviklingen af industriparken, herunder med særligt fokus på den fysiske planlægning og samarbejdet med interessenter.
Du kommer til at arbejde på tværs af Næstved og Vordingborg Kommuner i samarbejde med en række forskellige fagligheder, herunder medarbejdere fra vores planafdelinger, vores ejendomsjurister samt vores erhvervsserviceorganisationer, Næstved Erhverv og Business Vordingborg. Du skal derfor selv være aktiv i at opbygge samarbejdet på tværs af de to kommuner og bliver dermed også omdrejningspunkt for fremdriften i samarbejdet og udviklingen.
Efter aftale kan ansættelsessted enten være i Næstved eller Vordingborg Kommune.
Hvem leder vi efter:
En projektleder, der kan drive etableringen af Industrial Hub Zealand, som kan betjene og rådgive den politiske styregruppe og som samtidig kan tage påtage sig praktiske opgaver for at komme i mål.
Du har måske erfaring fra at drive lignende udviklingsprojekter og kendskab til politisk styrede organisationer indefra. Vi leder efter en løsnings- og udviklingsorientret kollega som arbejder struktureret og med et blik for, hvornår der er behov for at tjekke ind med baglandet. Du skal trives i samarbejdet med interessenter, statslige samarbejdspartnere og borgere. Vi forestiller os, at den rette kandidat har en baggrund inden for kommune, stat, erhvervsservice eller et større konsulenthus.
Vi tilbyder
Vi forventer, at du har
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation med baggrund i kvalifikationer og relevant erfaring.
Tiltrædelse den 1. august 2026.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Direktør i Næstved Kommune Willy Feddersen, tlf. 5588 5097 eller Direktør i Vordingborg Kommune Mads Young Christensen, tlf. 5536 2711.
Ansøgningsfrist mandag den 1. juni 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 15. juni og tirsdag d. 16. juni 2026. Anden samtaler forventes afholdt fredag den 26. juni 2026.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.