Er du pædagog/pædagogisk assistent og brænder for at gøre en forskel for mennesker med særlige behov
Så er du måske vores nye kollega i aktivitets- og samværstilbuddet Otterupvej 7-9-10
Arbejdet består i
Vi søger en ny kollega, der brænder for at være med til at udvikle vores tilbud samt medvirke til at vores borgere får den bedst tænkelige hverdag, med en masse forskellige aktiviteter samt tid til nærvær og samvær.
Stillingen er i 10´eren, der er en gruppe med stor mangfoldighed og der er flere borgere, der får 1:1 støtte. Vi tager dagligt på busture, hvor vi kører i to busser, der er tilknyttet teamet. Den ene bus kører ud til naturskønne områder, hvor der er gåture – den anden bus kører rundt i landskabet, her handler det meget om sansestimuli og samvær i bussen. Vi har desuden et hjemmehold, her arbejdes der med sanser, kreative aktiviteter samt fin- og grovmotorik.
Der er behov for at du er god til at kommunikere, kan have mange bolde i luften ad gangen og så vil det være en stor fordel, hvis du sætter pris på udeliv, da naturen benyttes som en stor del af tilbuddet.
Pt. er vi en del af et udelivsprojekt, der har til formål at øge livskvaliteten gennem sanseoplevelser, øge vores velvære og opleve glæden og roen ved at være i naturen. 2 gange om ugen er der et hold på madpakketur.
Vores forventninger til dig
Vi tilbyder
Du kan se job- og personprofilen her.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem SL og KL inkl. pension.
Tiltrædelse den 1. oktober 2025 eller snarest derefter.
Arbejdstid pr. uge 32-37 timer.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lena Nielsen på telefon 2545 0649.
Du kan læse mere om os på hjemmesiden: https://www.socialpaedagogiskcenter.dk/aktivitet-og-samvaer
Ansøgningsfrist søndag den 31. august 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 4.september 2025.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.