Pædagog til afd Kilden

Udviklingscenter for Børn og Familier søger en pædagog til afdeling Kilden i Børne- og Familiehusene i Holme Olstrup.

Målgruppen er børn fra 0 – 8 år. Afdelingen opstartede i januar 2026. Du skal derfor være indstillet på at medvirke til den fortsatte udvikling og forankring af afdelingens praksis. 

Hvem er vi?:
Udviklingscenter for Børn og Familier, UBF er en del af Næstved Kommunes samlede specialtilbud for udsatte børn og unge. UBF breder sig over en Børne- og familiekompenserende forebyggende dagforanstaltning, 3 døgnafdelinger: Elvergården, Ladbyhus og Børne- og Familiehusene samt Skolen Ved Åsen og Familieplejen. 

På Kilden er vi optaget af både tidlig indsats, forebyggelse og behandling, det vil derfor være en fordel at du har erfaring med både spædbørn, børn i førskolealder og børn i indskolingsalder. 

Vi arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret miljøterapeutisk tilgang, hvor der arbejdes i en relationel og struktureret hverdag med børnene.

Beskrivelser af indsats og målgruppe for afdelingerne på Elvergården og i Børne- og Familiehusene kan læses på UBFs hjemmeside. www.ubfnaestved.dk 

Du kommer tæt på de små – og på den store udvikling
Aldersgruppen spænder bredt og betyder, at du kan komme til at arbejde med spædbørn, børn i førskolealderen og børn i indskolingen.

For de mindste handler det blandt andet om at skabe et trygt fundament gennem nærvær, omsorg og forældrekompenserende kontakt.

For de større børn handler det blandt andet om at skabe udviklende fællesskaber, leg, læring og aktiviteter, hvor deres ressourcer kan komme i spil.

Vi ønsker:
At du har lyst til at arbejde med både små og større børn som har særlige udfordringer i livet. 

At du kan tilbyde spædbørn et trygt fundament, af forældrekompenserende kontakt og omsorg.

At du vægter fagligheden højt og har fokus på at samarbejde.  

At du er god til skriftligt arbejde og har lyst til at udvikle dine kompetencer indenfor området. 

At du bidrager til et trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø. 

At du har erfaring og interesse for aktivitetsbetonet arbejde med børn og at du kan omsætte dette i det nære samspil med målgruppens behov. 

At du har interesse i at lege, f.eks. gennem musik, sang, natur, idræt, mv.

Vi tilbyder:

  • En refleksiv arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling
  • En arbejdsplads der altid er søgende efter mening og resultatskabelse
  • En engageret og udviklingsorienteret medarbejdergruppe der trives i et miljø med høj faglighed, godt humør og ansvarlighed.
  • En ledelse der er optaget af din faglige udvikling og arbejdsglæde. 
  • Kollegaer som ser frem til at byde dig velkommen på Kilden til en alsidig og meningsfuld arbejdshverdag.  


Kompetenceudvikling:

Alle medarbejdere i direkte kontakt med behandlingsarbejdet indgår i et flerårigt uddannelses- og udviklingsforløb med fokus på mentaliseringsbaseret miljøterapi herunder behandlingsplanlægning og organisering. Der ydes supervision fra intern supervisor.

 

Arbejdstider:

Stillingerne har et gennemsnitlig ugentligt timetal på 37 timer. 

Arbejdet er tilrettelagt med dag, aften og weekendarbejde samt enkelte helligdage og i ferier. Man indgår i teams bestående af typisk 2-3 pædagoger. 

Der er tilknyttet vågen nattevagt.

 

Kvalifikationer:

  • Du er uddannet pædagog og har erfaring i arbejdet med udsatte børn.
  • Din personlighed og faglige kvalifikationer matcher mødet mellem dig, barn, forældre og samarbejdsparter.
  • Du anvender mentalisering som væsentlig kilde i arbejdet og samarbejdet.
  • Du har fokus på barnets ressourcer.  
  • Du har måske erfaring i at modtage og anvende supervision som et støttende redskab i arbejdet.
  • Du er stabil.
  • Du har kørekort

 

Ansøgning sendes til: Der søges elektronisk vedlagt relevant dokumentation. 

 

Ansøgningsfrist: 18.september 2026

Ansættelsessamtaler: uge 39. 

Tiltrædelse: 1 november. 

 

Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst mellem KL og SL samt dokumenterbare kvalifikationer der retter sig mod opgaverne.

 

Vil du vide mere kontakt:

  • Afdelingsleder Christina Seidler              tlf. 2342 4663
  • Koordinator Therese Langfjord                tlf. 2059 5031
  • Forstander UBF Per Aarkrog                    tlf. 4031 3710

 

Eller gå ind på vores hjemmeside www.ubfnaestved.dk 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobkategori: Undervisning, Børn & Unge
Stillingsbetegnelse: pædagog
Antal stillinger: 1
Afdeling:
Udviklingscenter for Børn & Familier
Lokation: 4684, Holme-Olstrup, Denmark

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved

Telefon 5588 5588