Pædagoger, med stort hjerte og høj faglighed søges til solisttilbud.
Søger du en arbejdsplads hvor der er højt til loftet, og brænder du for at være med til at skabe en stabil meningsfuld hverdag med øje for det enkeltes barns/ungs livskvalitet og udvikling? Så har vi et spændende job, hvor du kan være nytænkende og fagligt undersøgende inden for et neuroaffektivt udviklingspsykologisk afsæt.
Vi har i Digehuset 7 solisttilbud, og står over for at kunne byde flere nye kollegaer velkommen i vores spændende, rummelige og meningsfulde arbejdsfællesskab. Der er brug for fagligt funderet kollegaer inden for det pædagogiske felt, som er passioneret, legende, nysgerrige og både struktur- og relations orienterede i deres tilgang.
Om Jobbet
Du vil blive tilknyttet et enkeltmandstilbud, hvor hverdagen består i at møde barnet/den unge i øjenhøjde, støtte og vejlede i dagens gøremål med positive forventninger, anerkendelse og med respekt for barnet/den unge som en helt unik person. Du skal sammen med dine kollegaer være med til at skabe en hverdag med livskvalitet, trivsel og udvikling, henimod at opnå flest mulige ressourcer og kompetencer til et ungdoms- og voksenliv.
Vi forventer at du
Hvem kommer du til at arbejde med/hvilke kollegaer kan du møde?
Hvem er vi?
Digehuset er en del af Hollænderhusenes 4 afdelinger, som i Næstved Kommune er et døgn- og aflastningstilbud for børn og unge i alderen 6-25 år med vidtgående psykiske og /eller fysiske handicap. Digehuset består af 7 enkeltmandstilbud, hvoraf tilbuddene er bemandet med 2:1 eller med 1:1 bemanding.
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang til børnene/de unge, hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte barns mål og behov. Vi arbejder målrettet med at skabe trygge og rolige rammer for børnene med fokus på dannelse af relationer, hvor den pædagogiske praksis yderligere har fokus på struktur og forudsigelighed, samt det narrativ, at den voksne er ”med” barnet, hvilket stiller store krav til at kunne justere sig på egen adfærd og affektniveau, og derved bevare roen og overblikket i opgaven.
Vi er professionelt og fagligt passionerede. Vi brænder for det vi gør - og vi er gode til det. Vi vil skabe gode børneliv. Vores mission er at give børnene mulighed for at leve livet på deres præmisser, understøttet af en masse dygtige voksne, som vil dem og kan rumme deres forskelligheder og behov.
Målgruppe
Fælles for alle børnene/de unge i enkeltmandstilbud er at de har vidtgående psykiske vanskeligheder. Et lavt kognitionsniveau, med store udfordringer i forbindelse med at indgå i sociale relationer, generelle udfordringer med impulskontrol, udadreagerende, problemskabende og selvskadende adfærd, samt ved bearbejdning og kognitiv læring af erfaringer og udvikling. Alle vores børn/unge har behov for hjælp til personlig pleje. De har alle brug for en sansestimulerende og en arousalregulerende pædagogik, samt at støttepersonerne omkring dem er nærværende i øjeblikket og kan skabe tillid i relationen.
Vi tilbyder
En fast stilling, hvor arbejdstiderne består af både morgen-, aften-, weekend- og hellidagsarbejde, i tidsrummet kl. 6.00-23.00. Der vil være mulighed for at tage ekstraarbejde, hvis du har ønske om flere timer.
Du kan se job- og personprofilen her.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og SL/FOA.
Tiltræde snarest muligt – eller når det er muligt for dig, - vi venter gerne på den rette.
Arbejdstid pr. uge imellem 30-35 timer.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i Digehuset Christa Bendell på telefon 2170 9489.
Ansøgningsfrist den 6. oktober 2025.
Ansættelsessamtalerne afholdes løbende frem til 10. oktober 2025.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.