Vil du være med til at skabe stærkere uddannelsesforløb for SOSU-elever i Næstved Kommune?
Vi søger en engageret mentor, der kan gøre en konkret forskel for SOSU-elever med udfordrede læringsforudsætninger og samtidig styrke de oplæringsvejledere, der møder eleverne i praksis. Du bliver en del af uddannelsesenheden og får en central rolle i at skabe sammenhæng, læring og gode muligheder for, at flere elever mestrer og gennemfører deres uddannelse.
Om stillingen
Som mentor arbejder du tæt på både eleverne og oplæringsvejlederne. Du yder målrettet støtte til elever med behov for en særlig indsats og fungerer samtidig som faglig sparringspartner for oplæringsvejlederne. Opgaven er både individuel og organisatorisk: Din viden skal hjælpe den enkelte elev her og nu, men også omsættes til metoder og redskaber, der løfter den samlede oplæringsvejledning.
Du får base i uddannelsesenheden i Næstved Kommune, men den daglige funktion vil være ude på relevante oplæringssteder og på ZBC skolen. Du arbejder tæt sammen med uddannelseskonsulenter, teamledere, oplæringsvejledere, ZBC og øvrige relevante samarbejdspartnere omkring elevernes uddannelsesforløb.
Dine vigtigste opgaver:
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant sundheds-, social- eller pædagogisk faglig baggrund, eller måske en med coach eller vejleder baggrund. Dit fundament skal gerne kunne understøtte dannelse, mestring og lærerprocesser for både elever og oplæringsvejledere.
Derudover lægger vi vægt på, at du
Det bliver du en del af
Du bliver tilknyttet uddannelsesenheden i Næstved Kommune, hvor du arbejder tæt sammen med uddannelseskonsulenterne og administrativ medarbejder om prioritering, koordinering og opfølgning på mentorindsatser. Funktionen har samtidig en udgående karakter, fordi en vigtig del af arbejdet foregår dér, hvor eleverne er i oplæring.
Du får en funktion med mulighed for at påvirke både konkrete elevforløb og den mere langsigtede udvikling af oplæringsvejledningen. Ambitionen er blandt andet at styrke elevernes trivsel, mestring, fastholdelse og gennemførelse samt oplæringsvejledernes kompetencer og handlekraft.
Samarbejde og netværk
I opgaveløsningen vil du efter behov samarbejde med elever, oplæringsvejledere, teamledere, uddannelseskonsulenter, ZBC, oplæringssteder i kommune og region samt andre relevante fagpersoner og tilbud. Der kan også være samarbejde med eksempelvis UU-vejledning, Headspace, Center for Unge og Uddannelse og Center for Arbejdsmarked.
Ansættelsesvilkår og praktiske oplysninger
Stillingen er organisatorisk placeret i uddannelsesenheden i Næstved Kommune. Mentoren refererer til myndighedslederen i Center for Sundhed og Ældre.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Oplysninger om startløn og forventet løninterval
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.
Tiltrædelse 1. januar 2027. Stillingen er tidsbegrænset til 31. december 2027.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Myndighedsleder Annette Geertsen på telefon 3068 2934 eller Uddannelseskonsulent Signe Ahrensborg Kamper på telefon 2125 9233.
Arbejdssted: Center for Sundhed og Ældre, Rådmandshaven 20, relevante oplæringssteder og på ZBC-skolen
Ansøgningsfrist er mandag den 16. november 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 23. november 2026.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Har du lyst til at gøre en forskel?
Hvis du motiveres af at skabe udvikling sammen med både elever og fagprofessionelle, og hvis du kan omsætte viden til handling tæt på praksis, vil vi se frem til at modtage din ansøgning.