Lille Næstved Skole afdeling Digtervej søger dig, som er en engageret og kompetent lærer til matematik i udskolingen og som brænder for de unges trivsel.
Du kan se dig selv byde ind med faglige og pædagogiske kundskaber i matematik, men måske har du også erfaring og lyst til vejledning af dine kollegaer, AKT-opgaver, idræt, svømning eller HDS. Det kan også være, at du har helt andre faglige eller pædagogiske kompetencer, som du kan sætte i spil på netop vores skole.
Som lærer skal du brænde for at undervise børn og unge mennesker, have lyst til at være en del af den videre udvikling af vores gode skole samt indgå som en værdifuld teammakker for dine kollegaer. Det er vigtigt for os, at du gerne vil være på netop vores skole og bidrage med dine kompetencer i samspil med dine nye kollegaer.
Lille Næstved Skole er en stor afdelingsopdelt skole på 3 matrikler med ca. 1270 elever. Afdelingen på Digtervej er placeret i smukke åbne omgivelser med god plads.
Kom gerne og besøg os, så vi kan vise dig vores flotte skole, og du kan fornemme den gode stemning. Du er også meget velkommen til at ringe til os.
Vi tilbyder
Vi forventer, at du
Ved ansættelse på Lille Næstved Skole afdeling Digtervej får du mange dygtige og hjælpsomme kolleger, en synlig ledelse og gode muligheder for at være med til at udvikle skolen. Du vil indgå i et forpligtende teamsamarbejde med fælles kompetenceudvikling.
Lille Næstved Skole vil gerne kendes for at være en skole for alle – med fokus på høj faglighed og udvikling af sociale kompetencer.
Du kan se job- og personprofilen her.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i forhold til gældende overenskomst mellem KL og
Danmarks Lærerforening.
Arbejdstid pr. uge 37 timer
Tiltrædelse 1. december 2024 eller før hvis muligt
Vil du vide mere opfordrer vi dig til at kontakte afdelingsleder Pia Aagaard Lauridsen på skolens nummer 55 88 80 90
Ansøgningsfrist: torsdag d. 24. oktober 2024
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 29. oktober 2024 fra kl. 14.00
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.