Livreddere, gusmestre og holdinstruktører – Næstved Svømmehal

Faste stillinger og timelønnede – Angiv timeønske i din ansøgning.
Vil du være med til at skabe sikre og sjove oplevelser i Sydsjællands største og mest moderne svømmehal?
Vi søger nye kolleger til vores vådområde – både dig, der har lyst til at stå for saunagus, træning og aktiviteter, og dig, der vil være med til at sikre tryghed og godt værtskab som livredder.

Hvad går jobbet ud på?
Du bliver en del af vores plaskepatrulje og får en varieret rolle, hvor opgaverne kan være:
• Overvågning og sikkerhed i og omkring bassinerne
• Gennemførelse af saunagus – sanseligt, professionelt og med god stemning
• Holdtræning og bevægelse i vand – fra aqua fitness til legeaktiviteter
• Rengøring og dagligt tilsyn i bassiner og omklædning
• Vandkvalitetstjek og rutinemæssige kontroller
• Kundeservice og værtskab i særklasse

Vi forestiller os, at du
• er fyldt 18 år og kan bestå erhvervslivredderprøven (hvis du skal arbejde som livredder)
• er serviceminded og har lyst til at gøre en forskel for vores gæster
• har erfaring med træning, formidling eller saunagus – eller lysten til at lære det (hvis det er det du gerne vil arbejde med)
• er ansvarlig og kan holde hovedet koldt, også når det går stærkt
• kan arbejde dag, aften og weekend

Vi tilbyder
• en topmoderne arbejdsplads med højt til loftet
• oplæring og mulighed for udvikling – også inden for gus og holdaktiviteter
• et team med god energi og stærkt sammenhold

Om Næstved Svømmehal:
Vi er et moderne samlingspunkt for sport, leg, velvære og kultur – med op til 300.000 gæster om året. Vores faciliteter inkluderer bl.a. 50 og 25 meter bassiner, varmtvandsbassin, spa, saunaer og café.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation.

Tiltrædelse efter aftale.

Arbejdstid pr. uge: Angiv i din ansøgning, hvor mange timer du ønsker.

Spørgsmål?
Kontakt leder af Næstved Svømmehal, Jim Rasmussen, på tlf. 21 28 42 27.

Ansøgningsfrist søndag den 31. august 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Sådan søger du:
Send via ansøgerknappen "Ansøg":
• Et kort CV
• En motiveret ansøgning (max 1 side), hvor du beskriver, hvilken funktion du søger (livredder, holdinstruktør eller gusmester)
• Gerne også en kort videopræsentation (max 1 minut) – ikke et krav, men vi bliver glade

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobkategori: Kultur & Fritid
Stillingsbetegnelse: Livreddere, gusmestre og holdinstruktører
Antal stillinger: 6
Afdeling:
Næstved Svømmehal
Lokation: Vandets Kvarter 1, 4700 Næstved

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved

Telefon 5588 5588