Imødekommende administrativ profil til ydelsessagsbehandling

I Center for Arbejdsmarked, Næstved Kommune søger vi en imødekommende og struktureret administrativ kollega til en sagsbehandlerstilling i vores ydelsesteam. Vi er det team i Center for Arbejdsmarked, der modtager alle kontanthjælps- og sygedagpengeansøgninger i Næsted Kommune, vurderer dem og træffer afgørelse. 

Vores sagsbehandling har stor betydning for borgerens liv, og vi vægter derfor kvalitet, ensartethed og systematik højt. 

Jobbet og opgaverne
Du træder ind i en stilling med stor snitflade og en masse gode samarbejdspartnere i, og uden for Center for Arbejdsmarked. Vi har en fælles interesse i at understøtte hver enkelt borgers vej mod et liv med egen økonomi og et fodfæste på arbejdsmarkedet. Dette har vi som team også ansvar for at understøtte. Samarbejde er afgørende for, at vi kan udbetale ydelser på et korrekt juridisk grundlag og til tiden.

Vi har primært kontakt med borgerne telefonisk, men møder også borgere personligt, efter behov og ved forudgående aftale

Dine primære opgaver og ansvarsområder bliver: 

  • Modtage og træffe afgørelser i ansøgninger om kontanthjælp og sygedagpenge
  • Hjælpe borgere, telefonisk og personligt, med ansøgning og dokumentation
  • Understøtte vores visitation som modtager alle borgere der søger om kontanthjælp 
  • Kontakte borgere der ansøgere om sygedagpenge, for at afdække deres forløb

Om dig
Vi forestiller os at du er typen der møder andre mennesker med respekt, nysgerrighed og anerkendelse. Det betyder for os, at uanset om du møder en borger, en samarbejdspartner eller en kollega lytter du til det udgangspunkt de har, og møder dem i en konstruktive dialog. Du hjælper med udgangspunkt i teamet, og i Center for Arbejdsmarkeds, kerneopgave. 

Desuden skal du kunne se dig selv i følgende:

  • Er struktureret, kan arbejde handlingsorienteret og målrettet
  • Har flair for tal og økonomi eller interesse for at lære det
  • Er stærk i digitale løsninger og it-systemer
  • Kan veksle mellem forskellige regelsæt og opgaver

Det vil være en fordel for dig, at du har erfaring med at arbejde i lovstof f.eks. lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og beskæftigelseslovgivningen. 

Det vigtigste er dog, at du har de personlige kompetencer, og det mindset der matcher teamet og opgaven, så derfor opfordrer vi dig til at søge, hvis du kan se dig selv i stillingen.   

Dit nye team
Dit nye team består af i alt 26 kollegaer. Vi er 22 sagsbehandlere der arbejder med flere forskellige ydelsestyper, lån, legater og tilskudstyper. Herudover er vi to sagsbehandlere der arbejder med sanktion, en administrativ medarbejder og en økonomikonsulent.

Vi er et team med godt humør der tager hånd om hinanden, i det daglige. Vi har stor faglighed og stor erfaring indenfor ydelsesarbejdet. Desuden er vi en mangfoldig arbejdsplads med muligheder for udvikling og gode kollegaer, der supplerer hinanden godt i vores fælles opgaveløsning, på tværs af hele centeret. Vi er en organisation der altid er i fremdrift. Vi påvirkes af den politiske dagsorden og tilpasser arbejdsmetoder, tilgange, redskaber og vores digitale løsninger løbende. 

Løn og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Lønnen vil afspejle dine færdigheder.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag. 

Arbejdstid pr. uge 
Det er en fast stilling på 37 timer om ugen.   

Vil du vide mere 
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen eller få afklaret eventuelle spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte Naja Wrona telefon 20299117.

Vi vil også anbefale, at du orienterer dig i kommunens vision, værdier, ledelsesgrundlag og medarbejdergrundlag, som du finder på vores hjemmeside

Ansøgningsfrist og tiltrædelse 
Der er ansøgningsfrist mandag den 16. februar 2026 og tiltrædelse er ønskeligt den 1. april eller før.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 24. februar 2026.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning! 

Kort om Center for Arbejdsmarked 
I Center for Arbejdsmarked optimeres vores opgaver kontinuerligt til den politiske dagsorden og udvikles ift. den lovgivningsbestemte præmis. Det er derfor vigtigt, at du trives i omskiftelighed og højt tempo.   

Center for Arbejdsmarked har to hovedformål: 

  • Hjælpe borgerne med at finde et varigt job, der matcher deres kompetencer og situation. 
  • Forsyne virksomhederne med den arbejdskraft, de har brug for. 

Vi er 280 kolleger i hele Center for arbejdsmarked. Vores vigtigste opgave at vejlede og understøtte de borgere, der er på vej ind på arbejdsmarkedet, med et tværfagligt og individuelt blik. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobkategori: Administration & Sagsbehandling
Stillingsbetegnelse: Ydelsessagsbehandler
Antal stillinger: 1
Afdeling:
Center for Arbejdsmarked
Lokation: Birkebjerg Alle 1, 4700, Næstved, Denmark

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved

Telefon 5588 5588