Vi udvider vores medarbejdergruppe for at skabe endnu mere stabilitet, kontinuitet og fleksibilitet omkring vores børn og unge.
Derfor søger vi faste uddannede medarbejdere, som har lyst til at blive en del af Hollænderhusene – et specialiseret døgntilbud med 2 Børne & Ungehuse til børn fra 4-18 år, 7 solisttilbud for børn og unge op til 25 år samt et aflastningstilbud. Alle børn og unge har betydelige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, herunder autisme.
Fælles for alle vores tilbud er, at vi arbejder målrettet med relationer, struktur og forudsigelighed og med at skabe de bedst mulige rammer for det enkelte barn eller den unge.
Arbejdsdagene handler om genkendelighed, struktur og nærvær og kræver samtidig, at du hurtigt kan omstille dig og skabe ro, når noget uventet opstår. Fælles er, at du er med til at skabe en stabil, tryg, forudsigelig og meningsfuld hverdag for vores børn og unge.
Som fast medarbejder i Børne og unge husene bliver du en del af et fast team omkring børnene og de unge. Her får du mulighed for at opbygge relationer og bidrage til kontinuitet, stabilitet, udvikling og en tryg og genkendelig hverdag.
Som fast medarbejder i aflastningsafdelingen bliver du en del af et fast team omkring børnene og de unge. Her møder du forskellige børn og unge, da aflastning betyder, at børnene er hos os i kortere eller længere perioder og ikke nødvendigvis er de samme fra dag til dag. Det stiller krav til din evne til hurtigt at skabe trygge relationer og samtidig være opmærksom på det enkelte barns behov. Du er med til at skabe et trygt, forudsigeligt og genkendeligt ophold, hvor barnet kan føle sig set, forstået og godt tilpas, selvom rammerne og de børn, du møder, kan variere.
Faglighed og relationer går hånd i hånd
I Hollænderhusene arbejder vi udfra den neuroaffektive udviklingspsykologi og med fokus på visuel struktureret pædagogik.
Det betyder blandt andet, at vi er nysgerrige på, hvad der ligger bag barnets eller den unges adfærd, og at vi tilpasser vores tilgang til den enkeltes behov og forudsætninger. Vi bruger relationen aktivt og arbejder med struktur, visualisering og forudsigelighed for at skabe tryghed og understøtte udvikling.
Du kommer blandt andet til at:
Hvem er du?
Du kan fx være pædagog, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, og meget gerne have erfaring med målgruppen.
Det vigtigste for os er, at du:
Det får du hos os
Du får grundig introduktion og oplæring, dygtige og hjælpsomme kolleger og mulighed for faglig udvikling.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har høje ambitioner for vores børn og unge – og hvor vi samtidig har fokus på trivsel, arbejdsmiljø, faglighed og et stærkt fællesskab.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi hjælper hinanden, deler vores faglige viden og tager ansvar – både for vores egen opgave og for et opløftende arbejdsfællesskab.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Oplysninger om startløn og forventet løninterval
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.
Tiltrædelse hurtigst muligt .
Arbejdstid pr. uge 30 - 37 timer.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anette Paltoft på tlf. 2424 7108 eller afdelingsleder Mette Hjorth 2157 8345.
Ansøgningsfrist 30. september 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Skriv meget gerne i din ansøgning, hvilken type afdeling du primært er interesseret i. Hvis du er åben for flere af mulighederne, må du selvfølgelig også meget gerne skrive det.
Vi leder ikke efter mennesker, der kan alt fra første dag. Vi leder efter mennesker, der vil arbejde fagligt og omsorgsfuldt med vores børn og unge, tager aktivt ansvar for fællesskabet og har lyst til at lære.
Resten hjælper vi dig med.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.