Erfaren scenetekniker til Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Vi søger en erfaren scenetekniker der skal have styr på lys, lyd, rekvisitter, opsætning og nedtagning primært ved kulturcentrets store scene i Ny Ridehus. Her sker der rigtig meget, og vores kommende kollega vil være tæt på arbejdet med at planlægge og afvikle alt fra turnerende teater, foredrag, konferencer, festivaler, stand up shows og koncerter.

Vores kommende kollega vil, i samarbejde med teamlederen for det tekniske område, stå for at koordinere og planlægge teknisk afvikling i forhold til ridere, booking af timeansatte scenemedarbejdere, opstilling og klargøring, get in og load out, og sikre at det rigtige udstyr er vedligeholdt, klart og tilgængeligt. Der vil være en del aftenarbejde i forbindelse med selve afviklingen af arrangementerne både hverdage og weekender efter aftale.

Du er enten grundigt uddannet i sceneteknik eller har stor erfaring fra branchen. Vi forventer, at du har bred erfaring og værdsætter samtidig en kollega, der er specialist inden for sit eget felt – hvad enten det er lyd eller lys. Dine kommunikationsevner skal være gode, for du kommer til at have kontakt til timelønnede, samarbejdspartnere, kunder og produktioner – af og til på engelsk. Vi sætter pris på og tilbyder fleksibilitet og samarbejde, og forventer at vi alle kan være serviceminded og strukturerede, når vi er på arbejde.

Vi tilbyder arbejde i en af landets bedst lydende sale, hvor du løser opgaverne i en sammentømret gruppe af kolleger, der brænder for at levere oplevelser af allerhøjeste kvalitet. Vi er Sydsjællands største kulturcenter og en virksomhed i Næstved Kommune. Vi er et kulturcenter og et spillested med rigtig mange forskellige arrangementer og rigtig mange gæster.

Tiltrædelse 1. december 2025. 

Arbejdstid pr. uge 37 timer. Stillingen er en fastansættelse. 

Vil du vide mere 
Evt. spørgsmål kan rettes til Kulturcenterleder John Nørbjerg på telefon 5588 3941.

Ansøgningsfrist er søndag den 19. oktober 2025. 

Jobsamtaler afholder vi mandag den 27. oktober 2025.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobkategori: Kultur & Fritid
Stillingsbetegnelse: Scenetekniker
Antal stillinger: 1
Afdeling:
Grønnegade Kasernes Kulturcenter
Lokation: Grønnegade 10, 4700 Næstved

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved

Telefon 5588 5588