Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge, der endnu ikke har fundet vej ind i foreningslivet og har du samtidig forståelse for og lyst til at brygge bro mellem idrætsforeninger og lokale samarbejdspartnere i Næstved Kommune. Så er det måske dig, vi søger.
I et samarbejde mellem 3-5 udvalgte idrætsforeninger i Næstved Kommune og Danmarks Idrætsforbunds børne- og ungeprojekt Fremtidens Idræt for Børn og Unge (FIBU) søges der nu en børne- og ungeansvarlig som på tværs af de udvalgte idrætsforeninger har til formål at styrke inklusionen af foreningsuvante børn og unge i foreningslivet i samarbejde med lokale samarbejdspartnere og Næstved Kommune.
Om jobbet
Du får en central rolle i at opbygge og styrke samarbejder mellem idrætsforeningerne og eksempelvis, BROEN Næstved, sagsbehandlere, SSP, skoler, fritidstilbud og andre relevante lokale aktører. Målet er at skabe stærke, bæredygtige brobygningsinitiativer, der gør det lettere for flere børn og unge at blive en del af fællesskaberne i de pågældende idrætsforeninger.
Ligeledes får du til opgave at opkvalificere foreningernes trænere og frivillige med henblik på at styrke deres kompetencer til at tage godt imod og understøtte de idrætsuvante børn og unge.
Yderligere vil en del af jobbet bestå i løbende at opsamle viden om de initiativer og det udviklingsarbejde, der igangsættes. Formålet er at vurdere effekten af udviklingsarbejdet og indsamle erfaringer som kan komme både andre foreninger i Næstved Kommune til gavn, men som også gennem FIBU-projektet kan udbredes til foreninger i resten af landet.
Dine primære opgaver bliver således:
Udover ovenstående vil du hver 5-6 uge få mulighed for at mødes med andre børne- og ungeansvarlige i FIBU-projektet, som ligesom dig, arbejder på tværs af lokale foreninger. Dette for at sikre faglig og social sparring.
Om dig
Vi søger en kandidat, der brænder for at udvikle de lokale idrætsforeninger og som har erfaring med at igangsætte initiativer sammen med andre.
Vi søger én som
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst og indenfor FIBU-projektets lønramme til børn- og ungeansvarlige.
Tiltrædelse snarest muligt og senest mandag den 1. juni 2026. Der er tale om en tidsbegrænset projektansættelse frem til december 2027, hvor der kan blive mulighed for forlængelse.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent i Næstved Kommune, Maja Damgaard via mail mdaknu@naestved.dk eller telefon 5588 3029 eller Faglig leder i FIBU-projektet Martin Bro via mail mbro@dif.dk eller telefon 2067 3715.
Stillingen er forankret i Næstved Kommune, Center for Kultur og Borgerservice, hvor du vil blive formelt ansat og have en base med kolleger og kontorplads samtidig med det daglige arbejde vil foregå hos foreningerne og hos lokale samarbejdspartnere.
Ansøgningsfrist mandag den 6. april 2026.
Ansøgningerne læses af to udpegede repræsentanter fra idrætsforeningerne, DIF og Næstved Kommune.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 20. april 2026.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Læs mere om projektet ”Fremtidens Idræt for Børn og Unge” her: Om | DIF
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.