På Næstved Bibliotek og Borgerservice ligger hele kommunens Borgervejledning. Her tager vi imod alle de borgere, der skal have hjælp til at afklare, hvor de skal henvende sig – både telefonisk og personligt. Hvis det er muligt, hjælper vi med det samme. Ved personligt fremmøde vejleder vi i de digitale selvbetjeningsløsninger, herunder bl.a. MitID og pensionistbevis, ligesom vi også ekspederer pas og kørekort.
Vi søger en kollega til dette arbejde. Det vigtigste er, at du kan lide at tale med mennesker, at du kan sætte dig i deres sted og give dem hjælp til selvhjælp. Vi sætter desuden stor pris på, at du kan tænke ud over egen næsetip og dermed bidrage til et godt arbejdsmiljø. Og så vil det hjælpe både dig selv og os, hvis du kender noget til arbejdet i en kommune.
Dine opgaver vil være, at
Vi forventer, at du
Det er desuden en klar fordel, hvis du har stor viden om det kommunale og det kommunale samarbejde
Vi tilbyder
Du kan se job- og personprofilen her.
Du kan se vores fælles arbejdsgrundlag her.
Bevis for relevant uddannelse skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK/Kommunal.
Tiltrædelse 1. december 2025 eller snarest muligt.
Arbejdstid pr. uge er 37 timer. Timerne er fordelt over åbningstiden, som er kl. 9-17 på hverdage. Lørdagsvagt pt. hver 10. uge kl. 11-14.
Ansættelsesstedet er Næstved Bibliotek og Borgerservice, Kvægtorvet 4-6 i Næstved, men du vil også få en ugentlig dag på et af vores lokalbiblioteker, i første omgang Fensmark Bibliotek.
Vil du vide mere
Hvis du har konkrete spørgsmål, kan du ringe til Afdelingsleder Julie Busborg på tlf. 5588 4018 eller TR for HK Pia Engelmann på tlf. 5588 4176.
Ansøgningsfristen er søndag den 28. september 2025.
Ansættelsessamtaler bliver afholdt mandag den 6. oktober 2025 (første samtale) og torsdag den 9. oktober 2025 (anden samtale).
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.