Bliv en del af Susåskolens stærke team!

Fast stilling på afdeling Holsted med start snarest muligt – senest 1. oktober 2026

Da en af vores gode lærere har valgt at rykke til en anden af Susåskolens afdelinger er der en ledig stilling her hos os på afdeling Holsted. Nu søger vi dig, der elsker at undervise i udskolingen og brænder for matematik og musik. I stillingen ligger også en funktion som klasselærer – og måske banker dit hjerte for noget andet, som du også gerne vil introducere os for! Det vil vi glæde os til at høre mere om.

Hos os får du:
- En fast stilling med glade og nysgerrige elever
- En arbejdsplads med masser af energi, faglighed og godt samarbejde
- Et stærkt lærerkollegie med plads til humor og udvikling
- Mentorordning for nyuddannede og god lokal flex arbejdstidsaftale

Vi forventer, at du:
- Er læreruddannet og har linjefag eller kompetencer i matematik og musik
- Har lyst til at gøre en forskel for børn og unge mennesker
- Er tydelig, engageret og har blik for både trivsel og læring
- Vil være en aktiv og positiv del af teamet og skolens hverdag
- Er nysgerrig på elever, relationer og et godt skole-hjem-samarbejde

Hvorfor Susåskolen?
Vi er en ambitiøs folkeskole med afdelinger i Glumsø, Herlufmagle og Holsted. Her på Holsted glæder elever og kolleger sig til at tage godt imod dig. Vi tror på fællesskab, livsglæde, læring, ansvarlighed og plads til at gro – både for børn og voksne.

Læs mere om skolen på skolens hjemmeside: https://susaaskolen.aula.dk og kig forbi Facebook for indblik i vores aktive skole: https://kortlink.dk/2samb

Vil du høre mere – eller komme forbi og hilse på?
Kontakt afdelingsledere Barbro Saultlf. 4169 4900 eller Ulla Lillegaardtlf. 4028 1426 (Send os gerne en sms, så vi kan ringe dig op.)

Link til job- og personprofilen – klik her.

Ansøgningsfrist er d. 20. august 2026 – Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende i ansøgningsperioden og senest fredag den 21. august 2026.

Stillingen er på 37 timer/uge

Løn og vilkår efter gældende overenskomst (KL og DLF).

Oplysninger om startløn og forventet løninterval  
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling. 

Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1. oktober 2026

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobkategori: Undervisning, Børn & Unge
Stillingsbetegnelse: Lærer
Antal stillinger: 1
Afdeling:
Susåskolen
Lokation: Holsted Allé 30, 4700, Næstved

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved

Telefon 5588 5588