Anlægsgartner med speciale i plejeteknik til Næstved Park & Vej

Brænder du for grøn vedligeholdelse og vil være med til at skabe smukke, velplejede områder omkring kommunens ejendomme?
Er du serviceminded, selvstændig og trives med frihed under ansvar?
Så er Næstved Park & Vej måske din næste arbejdsplads!

Vi er en kommunal driftsvirksomhed med ca. 100 engagerede medarbejdere, der vedligeholder kommunens parker, grønne områder, byrum, veje, idrætsanlæg, vandløb og institutioner. Hos os får du en hverdag, hvor kvalitet, samarbejde og ansvarlighed går hånd i hånd.

Vi tilbyder

  • en alsidig arbejdsplads med stor grad af selvstændighed
  • et godt og harmonisk arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden – og på borgerne
  • en travl, men spændende hverdag med frihed under ansvar
  • fleksibilitet og mulighed for at præge din egen arbejdsdag
  • opkvalificering gennem relevante kurser og uddannelse

Vi forventer, at du

  • er uddannet anlægsgartner med speciale i plejeteknik – eller har en anden relevant baggrund
  • er imødekommende og har sans for god kundeservice
  • kan samarbejde i mindre teams, men også arbejde selvstændigt – i al slags vejr
  • tager ansvar, planlægger din egen arbejdsdag og tænker kreativt
  • har godt humør og kan håndtere temposkift i en sæsonpræget hverdag
  • er glad for at køre mindre maskiner, fx traktor med hæksnitter eller slagleklipper

Du kan se job- og personprofilen her.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og 3F.

Tiltrædelse den 1. april 2026.

Arbejdstid pr. uge 37 timer. 

Vil du vide mere kan du læse om Park & Vej her: Næstved Park & Vej eller du er velkommen til at kontakte Signe Knudsen på tlf. 2167 6034. 

Ansøgningsfrist tirsdag den 10. februar 2026. 

Ansættelsessamtaler afholdes uge 8.   

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune

Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobkategori: Teknik, Miljø, Vej & Park
Stillingsbetegnelse: Anlægsgartner
Antal stillinger: 1
Afdeling:
Næstved Park og Vej
Lokation: Thurøvej, 5, 4700, Næstved, Denmark

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved

Telefon 5588 5588