Vil du være med til at skabe Næstved Kommunes juniormesterlæreklasser?
Næstved Kommunes juniormesterlæreklasser placeres på Kobberbakkeskolen. Der vil være to klasser, en for 8. og en for 9. årgang. Hver klasse er normeret med op til 20 elever. Vi vil tilbyde eleverne undervisning i dansk, matematik, engelsk og naturfag, i samlet 19 lektioner om ugen, fordelt på 3 dage. Det er derfor vigtigt at du kan undervise i et eller flere af disse fag.
Hvem leder vi efter:
Du er interesseret i at arbejde med de unge mennesker, der har valgt juniormesterlæreklassen til, og du kan tænke i alternative og pragmatiske løsninger, der kan hjælpe vores unge godt på vej.
Du vil skulle lægge 19 lektioners undervisning, og hvad der svarer til 6 lektioners opfølgning og vejledning. For at sikre den faglige dækning af undervisningen, er det muligt at du skal lægge nogle af dine lektioner i en almen klasse, for at en faglærer kan lægge undervisning i juniormesterlæreklassen, men undervisningsforpligtelsen vil være 19 lektioner.
Du kan læse mere om juniormesterlære her.
Hvem kommer du til at arbejde med/hvilke kollegaer kan du møde:
Medarbejderne er dedikerede og ambitiøse. Der arbejdes i team, og der er fokus på tæt forældresamarbejde og høj trivsel. Det er en velfungerende medarbejdergruppe, der arbejder målrettet på at lave god skole for skolens ca. 850 elever.
Vi tilbyder
Vi forventer, at du
Præsentation af virksomheden:
Kobberbakkeskolen er en distriktsskole i Næstved Kommune fordelt på tre matrikler, hvor vi arbejder målrettet med skoleudvikling og værdibaserede fællesskaber. Kobberbakkeskolen har fået opgaven med at drive kommunens juniormesterlæreklasser. Begge klasser vil være placeret i vores udskolingsafdeling, sammen med den relevante årgang.
Vi tror på, at trivsel og læring går hånd i hånd og arbejder målrettet på at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. Vores værdier – trygge, faglige og mangfoldige fællesskaber – danner grundlaget for alt, hvad vi gør.
Vi prioriterer at møde eleverne ud fra deres individuelle behov og skabe forudsigelige rammer, der gør det muligt for dem at vokse og trives. Hos os bliver du en del af et professionelt læringsfællesskab, hvor sparring og fælles udvikling er en naturlig del af hverdagen.
Du kan se job- og personprofilen her.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og DLF.
Tiltrædelse 1. august 2025 eller efter aftale
Arbejdstid pr. uge 37 timer
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Jørgen Wilms på telefon 2545 0968, eller viceskoleleder Troels Heilmann Møller på telefon 2399 4159. Du er velkommen til at aftale et besøg på skolen.
Ansøgningsfrist Mandag 19. maj 2025
Ansættelsessamtaler afholdes Uge 21 - 2025
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.