Social og sundhedsassistent søges til indeteam i Distrikt sydøst

Engageret og kompetent social- og sundhedsassistent søges til demensboligerne Kildemarksvej 128.

Teamet, der lige netop har brug for en social og sundhedsassistent, er tværfagligt sammensat og yder særlig indsats for borgere, der er svært ramt af demens.

Vi er organiseret i to mindre faste teams; hver team yder pleje, sygepleje, træning og pædagogisk støtte til 11 borgere.

Indsatsen er organiseret efter leve/bo konceptet og vi arbejder ud fra en borgercentreret vagtplan.

Du får mulighed for indflydelse på egen vagtplan; udgangspunktet er vi er på arbejde, når borgerne har brug for os. Teamet dækker ind døgnet rundt, men det er meget forskelligt hvor mange forskellige vagttyper man byder ind på.

Vi arbejder med daglig triagering, og afvikler borgerkonferencer med udgangspunkt i værdighedshjulet og blomsten.

Målet er at borgerne er trygge og glade og får mulighed for at leve et individuelt liv med udgangspunkt i tidligere interesser og præferencer.

Vi vægter kompetenceudvikling højt, lige nu gennemføres undervisningsforløb for alle assistenter i akut indsats i samarbejde med Region Sjælland og vores nabokommuner.

Herudover er vi i fuld gang med at etablere forbedringsteams, for at sikre kontinuerligt fokus på kvalitetsarbejdet. 

 

Vi håber du har en solid faglig viden og erfaring, og har lyst til på den ene side at arbejde systematisk for at sikre borgernes trivsel og livsglæde men også nyder at være spontan og gribe den gode stund sammen med den enkelte borger.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.

Tiltrædelse stillingen er ledig til besættelse.

Arbejdstid pr. uge 37 timer. Timetallet kan forhandles.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte teamleder Simon Rasmussen for yderligere oplysninger på tlf.nr. 6170 3811

Vi vil se frem til, du kigger forbi for en rundvisning og uformel snak om mulighederne.

Ansøgningsfrist fredag den 22.04.25 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes den 25.4.25

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobkategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Stillingsbetegnelse: Social og sundhedsassistent
Antal stillinger: 1
Afdeling:
Distrikt SydØst
Lokation: Kildemarksvej 124, 4700, Næstved

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved

Telefon 5588 5588