Er du mand eller kvinde, ufaglært, SSH eller SSA. Har du erfaring fra hjemmeplejen, eller er du helt grøn.
Hvis du har lyst til at være afløser på Jasminvej og Kildegårdsvej, så er det her opslag til dig.
Jasminvej er en blok af omsorgsboliger beliggende ved Grimstrupvej. Vi huser 24 visiterede boliger med alment dårlige ældre borgere.
Kildegårdsvej er 3 huse med i alt 35 omsorgsboliger beliggende i Karrebæk.
Opgaverne er alt fra vasketøj, til servering af mad og personlig. Borgerne skal hjælpes med bad, rengøring og almene dagligdags aktiviteter. Når morgenplejen er vel overstået, lægger vi vægt på, at borgerne får noget indhold i hverdagen.
Vigtigt for os
Det med småt
Du ansættes som afløser hos os. Vi tilbyder vagter i et vikarsystem hvor du booker dig på det du kan hjælpe med. Når du først har taget en vagt, kan du kun afmelde igen under særlige omstændigheder. Dette er med til at sikre, at vores borgere får den bedste hjælp fra dem der kender dem.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA.
Tiltrædelse sker løbende.
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte teamleder Lasse Hansen på telefon 2545 1815.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansøgningsfrist onsdag den 26. marts 2025.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
I Næstved Kommune har vi en ambition om at blive den mest attraktive offentlige arbejdsplads i Danmark.
Vi har bl.a. fokus på god ledelse, fleksibilitet og det psykiske arbejdsmiljø – alt sammen noget, du kan mærke og kan have indflydelse på, når du arbejder hos os.
Læs mere om den attraktive arbejdsplads her
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.