Solgaven søger en SSA i aftenvagt

Er du til aftenvagt så se med her:
Solgaven søger en SSA i aftenvagt.
Stillingen er på 28 timer / uge og indebærer weekendvagt hver 2. weekend i ulige uger.

Hvem leder vi efter

  • dig som holder af at være sammen med beboerne, kan motivere, skabe glæde og understøtte den enkeltes livskvalitet i kombinationen med brug af din faglighed
  • dig, som er nysgerrig, rummelig, imødekommende og som er god til at samarbejde og løse opgaver i fællesskab
  • dig, som har lyst til at arbejde med Solgavens speciale og som har lyst til at være med til at udvikle faglighed og kerneopgave

Vi tilbyder

  • god introduktion og oplæring i specialet
  • godt samarbejde med en gruppe af erfarne og tværfaglige kollegaer, som er engagerede og ansvarsbevidste
  • en ledelse, der arbejder med en anerkendende tilgang og som går langt, for at privatliv og arbejdsliv kan forenes
  • medindflydelse på Solgavens udvikling
  • du vil blive en del af et team, hvor I er 2 på vagt i teamet. Derudover er der 7 andre kollegaer på vagt på Solgaven

Vi forventer 

  • at du vægter de menneskelige værdier højt, og at hensynet til beboerne kommer i første række
  • at du ser muligheder frem for begrænsninger
  • at du holder af at være sammen med Solgavens beboere til hverdag og fest
  • at du arbejder rehabiliterende, hvor du understøtter beboernes funktioner, selvbestemmelse og livskvalitet
  • at du er lyttende, omsorgsfuld og udviser respekt for de mennesker, du omgås
  • at du er interesseret i specialet og bevidst om dette i samarbejdet med beboerne
  • at du har struktur og overblik og trives med travlhed
  • at du er fleksibel og ser dig selv som en del af hele Solgaven
  • at du er ansvarsbevidst, initiativrig og har et godt humør
  • at du er god til at kommunikere
  • at du vil investere i det gode samarbejde både i forhold til beboere, nære relationer, kollegaer og ledere
  • at du er vant til at arbejde med it, aftalebaserede handleplaner og dokumentation 

Præsentation af virksomheden: 
Solgaven er specialplejeboliger for synshandicappede borgere med et plejebehov. Solgaven er en selvejende institution, der har drift-overenskomst med Næstved Kommune. Solgaven har landsdækkende funktion og her bor 65 beboere. Herudover er der åbent for daggæster i perioden mandag til fredag. Solgaven har eget køkken, aktivitetsområde, vaskeri og rengøringspersonale til rengøring, også i boligdelen. Solgaven er delt op i 4 plejeområder. Område A, C og d, hvor der bor synshandicappede med plejebehov og område B, hvor der bor synshandicappede, som også har demens eller andre specialiserede plejebehov. Solgaven har fokus på hjemlighed og inddragelse. Vi arbejder efter Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område.

Det er vigtigt for os at samarbejde med frivillige, hvilket betyder, at beboerne har mulighed for flere oplevelser. Ligeledes har vi en række festlige traditioner og beboerferie i sommerhalvåret for udvalgte beboere og personale.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.

Tiltrædelse den 1. november 2025.

Arbejdstid er som udgangspunkt pr. uge 28 timer eller efter aftale.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bo Petersen på 5588 2404 eller forstander Gitte Olsen på 5588 2400. Du kan også finde os på: https://www.solgavennaestved.dk. Du er også velkommen til at komme forbi.

Ansøgningsfrist den 14. september 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobkategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Stillingsbetegnelse: Social- og Sundhedsassistent
Antal stillinger: 1
Afdeling:
Solgaven
Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon 5588 5588